Terapiformer
I terapien benytter jeg mig af forskellige former for terapitilgange, dog benytter jeg mig mest af
ISTDP og Traumesensetiv terapi.
Du vil derfor kunne møde forskellige tilgange, afhængig af, hvad jeg vurderer at du og din problemstilling har brug for.
Min eklektiske tilgang gør, at jeg kan vælge de teknikker der passer netop til dig, da der ikke findes universelle terapiformer.
ISTDP
ISTDP står for Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy, hvilket er en terapeutisk metode, der fokuserer på at opnå hurtige og dybdegående forandringer hos individer, ved at udforske og bearbejde underliggende følelsesmæssige konflikter.
ISTDP lægger vægt på at identificere og håndtere følelser, der er svære at blive bevidst om, især dem der er forbundet med angst og forsvarsmekanismer. Ved at skabe et trygt og empatisk terapeutisk forhold, sigter ISTDP mod at hjælpe individet med at udforske og forstå de følelser og konflikter, der ligger til grund for deres psykologiske vanskeligheder.
En central del af ISTDP er at arbejde med modstanden, der kan opstå, når man konfronteres med sine dybe følelser. Ved at øge bevidstheden om og håndtere denne modstand skabes muligheder for, at personen kan opleve følelsesmæssig frigørelse og forandring.
Denne terapiform har vist sig at være effektiv for forskellige psykologiske problemer, herunder angst, depression og relationsproblemer.
MBKT
MBKT er forkortelsen for Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi, der er en gruppebaseret tilgang specielt godt egnet til tilbagevendende depression og stress.
Ved at deltage i et 8 ugers forløb, hvor man mødes én gang om ugen sammen med 10 andre, vil man kunne øge sin bevidstheds fleksibilitet og skabe ro i sit sind, sådan at depressive og stressende tilbagefald mindskes.
Igennem de 8 uger lærer man forskellige mindfulnessteknikker, der trænes fra gang til gang.
Til sessionerne tales forskellige scenarier igennem, hvorigennem der dannes et fællesskab klienterne imellem - man er ikke alene med tankerne, "monstrene", og problemerne i dagligdagen.
Læs mere om MBKTACT
ACT star for Acceptance and Commitment Therapy, men omtales som ACT, da det er det vi gør i dagligdagen - vi handler.
ACT er en fleksibilitetsmodel, der vil øge den psykologiske fleksibilitet gennem seks kerneprocesser;
værdier, accept, defusion, kontakt med nuet, selvet som kontekst og engageret handling.
Ved at øge den psykologiske fleksibilitet gennem disse seks processer, vil sindet blive mere rummeligt, man vil finde sig bedre tilrette i sin dagligdag og sit sted i verdenen, man vil opnå en større accept af sig selv og mindske troen pả sine overbevisende tanker. Alt dette opnår man bl.a. gennem mindfulnessøvelser og træning, men lad det ikke skramme dig, det bliver tilrettelagt så DU har det godt med forløbet.
Teknikkernes universelle tilgang gør den egnet for de fleste psykologiske problemstillinger.
Trauma-Sensitive Yoga (TSY)
Er en terapeutisk yogaform, der er udviklet til at støtte mennesker, der har oplevet traumer.
Denne tilgang til yoga fokuserer på at skabe et trygt, ikke-dømmende og empowerment-baseret miljø. TSY integrerer kropsbevidsthed, mindfulness og åndedrætsøvelser for at hjælpe deltagerne med at genoprette forbindelsen til deres krop, regulere deres nervesystem og fremme helbredelse. Det er ikke en præstationsorienteret yoga, og deltagerne har frihed til at træffe valg under praksis, hvilket styrker deres autonomi. TSY er baseret på evidens og er blevet brugt med succes som en del af terapeutiske interventioner for personer med PTSD og komplekse traumatiske reaktioner. Det bør udføres under vejledning af en kvalificeret TSY-instruktør eller terapeut
Læs mere om TSY