Et liv i skyggen af overgreb: Senfølgerne ingen taler om

De psykiske og fysiske eftervirkninger af seksuelle overgreb i teenageårene kan være usynlige, men dybt indgribende.

Når seksuelle overgreb finder sted i de sene teenageår, rammer det unge mennesker i en periode af livet, hvor de er på grænsen mellem barn og voksen. Det er en tid præget af identitetssøgning, store følelsesmæssige skift og begyndelsen på selvstændighed. Når denne fase brydes af et overgreb, kan det skabe en række dybtliggende senfølger, som ikke bare forsvinder med tiden, men som ofte præger ofrets mentale, fysiske og sociale velvære langt ind i voksenlivet.

De sene teenageår er en skrøbelig tid. Det er her, vi begynder at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi ønsker for vores fremtid. Vi tager de første skridt mod selvstændighed, men vi er stadig i en fase, hvor vi er sårbare over for manipulation, magtmisbrug og manglende erfaring. Når et seksuelt overgreb finder sted i denne periode, kan det få dybtgående konsekvenser for en teenagers opfattelse af sig selv og andre. Ofte bliver grænserne for tillid og tryghed forstyrret, hvilket kan skabe en gennemgribende følelse af usikkerhed, der følger med ind i voksenlivet.

Ofte vil ofrene bære en følelse af skam og skyld. De spørger måske sig selv, om de kunne have gjort noget anderledes, om de på en eller anden måde selv var skyld i det, der skete. Denne skam kan æde sig ind i deres selvværd og selvforståelse, hvilket kan føre til mange års psykisk lidelse, hvis ikke det bearbejdes.

Psykiske og emotionelle senfølger

De psykiske senfølger af overgreb i teenageårene kan tage mange former. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er almindeligt hos ofre for seksuelle overgreb, og symptomerne kan inkludere flashbacks, mareridt, angst og en konstant følelse af at være på vagt. For nogle ofre kan det være svært at opbygge et stabilt følelsesliv, fordi de konstant kæmper med at holde fortidens traumer på afstand.

Depression og angstlidelser er også hyppige følgevirkninger. Mange ofre føler sig fanget i en indre verden af smerte og håbløshed, og for nogle kan det føre til selvskadende adfærd eller selvmordstanker. Ofrene kan opleve, at det er umuligt at ryste følelsen af at være beskadiget eller ødelagt, hvilket kan gøre det svært at se en vej ud af mørket.

Et særligt sårbart område er ofrets forhold til intimitet og seksualitet. For mange teenagere er det tidspunktet, hvor de naturligt begynder at udforske deres egen seksualitet, men når denne proces forstyrres af et overgreb, kan det skabe en vedvarende forvirring og angst omkring seksuelle relationer. Mange ofre oplever vanskeligheder med at opbygge sunde relationer, og nogle undgår helt intime forhold af frygt for at genopleve overgrebet.

Hvordan overgreb kan påvirke emotionel tilknytning i voksenlivet

Når man ser på de psykiske og emotionelle senfølger af seksuelle overgreb i teenageårene, bliver det tydeligt, hvordan disse traumer kan kaste lange skygger på ens evne til at danne emotionelle tilknytninger senere i livet. Ofre for overgreb kan ofte kæmpe med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), hvor symptomer som flashbacks, mareridt, angst og en konstant følelse af at være på vagt kan præge deres dagligdag. Disse oplevelser kan gøre det særligt svært at opbygge og vedligeholde stabile følelsesmæssige forbindelser, da de konstant kæmper med at holde fortidens traumer på afstand.

Depression og angstlidelser er også hyppige følgevirkninger, som ofte manifesterer sig som en indre verden af smerte og håbløshed. For nogle ofre kan denne tilstand føre til selvskadende adfærd eller selvmordstanker, hvilket kan få dem til at føle sig som om de er uhelbredeligt beskadigede. Denne følelse af at være ødelagt kan gøre det næsten umuligt at se en vej ud af mørket og kan skabe en betydelig barriere for at opbygge sunde relationer.

Når det gælder intimitet og seksualitet, er der en særlig sårbarhed. Mange teenagere, der har oplevet overgreb, står over for en dyb forvirring og angst omkring seksuelle relationer. Det kan skabe en vedvarende frygt for at blive skadet igen, hvilket kan føre til vanskeligheder med at opbygge sunde relationer senere i livet. Mange ofre undgår helt intime forhold, enten fordi de frygter at gentage deres tidligere traumer eller fordi de har svært ved at navigere i deres egne følelser og behov.

Emotionel tilknytning i voksenlivet kan derfor blive alvorligt påvirket. Frygten for intimitet og tillid kan betyde, at ofre finder det svært at åbne sig for en partner eller danne dybe følelsesmæssige bånd. Deres oplevelser kan gøre dem tilbageholdende med at engagere sig fuldt ud i relationer, hvilket kan føre til en overfladisk eller fragmenteret forbindelse med andre.

I forhold kan disse problemer udmønte sig i overdrevent behov for sikkerhed eller konstant frygt for afvisning. Ofre kan også kæmpe med at kommunikere deres behov og følelser på en sund måde, hvilket kan føre til konflikter og misforståelser. Emotionel tilbagetrækning og frygten for at blive skuffet eller udnyttet igen kan forstærke isolation og skabe en ond cirkel, hvor mangel på tillid og intimitet blot forstærker den indre smerte og usikkerhed.

At arbejde med disse emotionelle udfordringer kræver ofte professionel støtte, som kan hjælpe ofre med at bearbejde deres traumer og lære at navigere i sunde relationer. Gennem terapi og støtte kan de begynde at genopbygge tillid og finde måder at engagere sig i relationer, som er både tilfredsstillende og helende.

Fysiske og sociale eftervirkninger

Selvom de psykiske eftervirkninger af seksuelle overgreb ofte er de mest synlige, strækker de fysiske og sociale konsekvenser sig langt ud over det umiddelbare. På det fysiske plan kan ofre udvikle psykosomatiske lidelser, hvor psykiske traumer manifesterer sig som fysiske symptomer. Kronisk hovedpine, maveproblemer og søvnforstyrrelser er ofte tegn på, at kroppen bærer de skjulte sår, selv når sindet forsøger at fortrænge dem.

Socialt set kan overgreb have dybtgående konsekvenser for ofrenes evne til at danne og opretholde relationer senere i livet. Mange unge, der har oplevet overgreb, oplever en betydelig tilbagetrækning fra sociale fællesskaber. Denne isolation kan ofte være et resultat af en dyb mistillid, der gør det svært at åbne sig for andre. Tillid, som mange af os tager for givet, bliver en sjælden luksus for dem, der har været udsat for overgreb. Hvis tilliden til en betroet person er blevet brudt, kan det påvirke evnen til at stole på andre og etablere nære relationer.

Når tillid til autoriteter – såsom lærere, pædagoger eller sundhedspersonale – er blevet svækket, kan det gøre det endnu vanskeligere at søge hjælp og støtte. Hvis en autoritetsfigur har svigtet dem, kan det føre til en grundlæggende mistillid overfor alle, der besidder en form for autoritet. Dette kan forstærke isolation og gøre det udfordrende at opretholde professionelle og personlige relationer.

I relationer senere i livet kan disse senfølger udspille sig på mange måder. Ofre kan finde det svært at opbygge eller vedligeholde tætte, intime forhold. Frygten for at blive skuffet eller udnyttet igen kan gøre dem tilbageholdende med at åbne sig for en partner. Seksuelle dysfunktioner og angst for intimitet kan også være en følge, hvilket kan skabe afstand og stress i forholdet.

Desuden kan problemer med tillid og frygt for afvisning føre til overdreven afhængighed af partneren for sikkerhed og bekræftelse, eller en undgåelse af dybe følelsesmæssige forbindelser. Konflikter og kommunikationsvanskeligheder kan også være et resultat, da traumer kan gøre det svært at navigere i følelsesmæssige storme og håndtere konflikter på en sund måde.

Isolation og tilbagetrækning kan yderligere forstærke disse problemer, da ofrene måske undgår sociale interaktioner af frygt for yderligere skuffelser. Denne isolation kan føre til yderligere psykiske problemer som depression og ensomhed, som igen kan belaste relationer.

At genopbygge tillid og finde en måde at være i relationer på kræver ofte professionel hjælp og støtte fra nære relationer. Det er en kompleks og langsom proces, men med den rette støtte kan ofre begynde at helbrede, opbygge sunde relationer og finde en ny balance i deres sociale liv.

Overvind traumer og genopbyg styrke

Selvom senfølgerne af seksuelle overgreb i teenageårene kan være ødelæggende, er der håb for heling. Terapi spiller en central rolle for mange ofre, da det giver dem mulighed for at bearbejde traumerne i et trygt og kontrolleret miljø. At tale åbent om det, der er sket, og langsomt arbejde sig igennem de følelser, der opstår, er et afgørende skridt mod at genvinde kontrollen over sit liv.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at heling er en individuel proces. Nogle vil have brug for lang tid, mens andre vil finde styrke i at dele deres erfaringer med andre, der har oplevet lignende traumer. Det vigtigste er, at ofrene får den nødvendige støtte – både fra professionelle og fra deres omgivelser.

Samfundet må tage et større ansvar for at anerkende og støtte de unge, der oplever overgreb. Ved at tale åbent om de langsigtede konsekvenser og tilbyde den rette hjælp kan vi sikre, at ingen skal bære denne byrde alene. Tid heler måske ikke alle sår, men med kærlig, omsorg og forståelse kan de langsomt begynde at falme.

Traumebevidst terapi: En ISTDP-tilgang til heling efter overgreb

Når man arbejder med personer, der har oplevet seksuelle overgreb i teenageårene, er det afgørende at vælge effektive og skånsomme terapeutiske metoder. Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) er en terapiform, der kan spille en væsentlig rolle i at hjælpe med at bearbejde og integrere traumer i individet. ISTDP fokuserer på at identificere og bearbejde dybtliggende følelsesmæssige konflikter og traumer på en målrettet og intensiv måde, hvilket kan være særligt nyttigt for personer med komplekse traumer.

ISTDP: En målrettet tilgang til følelsesmæssig bearbejdning

ISTDP blev udviklet af Dr. Habib Davanloo og er en form for dynamisk terapi, der søger at arbejde direkte med de følelsesmæssige blokeringer og forsvarsmekanismer, der hæmmer helingsprocessen. For dem der har oplevet overgreb, kan ISTDP være effektiv, fordi den går i dybden med de emotionelle og psykologiske barrierer, der ofte opstår som følge af traumer.

ISTDP arbejder med at identificere og bearbejde undertrykte følelser og konflikter, som kan være knyttet til traumerne. Psykologen bruger en intensiv tilgang til at udfordre de forsvarsmekanismer, som klienten har udviklet for at beskytte sig mod smertefulde følelser. Dette kan hjælpe med at frigøre den dybtliggende emotionelle energi og fremme en mere grundlæggende bearbejdning af traumerne. Ved at adressere de følelsesmæssige rodårsager til lidelsen kan ISTDP bidrage til en dybdegående heling.

Kombinationen af ISTDP med somatisk erfaring

Selvom ISTDP er særligt fokuseret på følelsesmæssige konflikter og dybdegående bearbejdning, kan en kombination med somatisk erfaring styrke helingsprocessen. Somatisk erfaring fokuserer på kroppens respons på traumer og stress, og ved at kombinere denne tilgang med ISTDP kan psykologen adressere både de kognitive og fysiske aspekter af traumerne.

Når ISTDP anvendes sammen med somatisk erfaring, kan klienten arbejde på at forstå og bearbejde både de følelsesmæssige og fysiske reaktioner på traumerne. Dette kan hjælpe med at lindre fysiske symptomer, som ofte er en manifestation af de underliggende traumer, og forbedre den generelle kropsbevidsthed. En integreret tilgang kan dermed fremme en mere helhedsorienteret behandling, hvor både sind og krop er inddraget i helingsprocessen.

Forbedring af følelsesmæssig regulering og relationelle færdigheder

En væsentlig dimension af ISTDP er arbejdet med at forbedre følelsesmæssig regulering og udvikle stærkere relationelle færdigheder. For klienter, der har oplevet traumer som overgreb, kan det være en særlig udfordring at navigere i deres følelsesmæssige reaktioner, som ofte kan føles overvældende og uforudsigelige. Traumatiske oplevelser kan efterlade dybe spor i, hvordan en person forholder sig til både sig selv og andre. Følelser som vrede, frygt, skam og sorg kan dominere og skabe en konstant indre kamp, hvor disse følelser enten undertrykkes eller udtrykkes uhensigtsmæssigt, hvilket ofte forstyrrer relationerne til andre.

ISTDP hjælper klienter med at identificere og forstå deres følelsesmæssige reaktioner, så de kan bryde de uhensigtsmæssige mønstre, der er etableret som en måde at beskytte sig mod yderligere smerte. I stedet for at ignorere eller undertrykke følelserne lærer klienterne at mærke og udtrykke dem på en sund måde, uden at blive overvældet. Dette er særligt vigtigt, da mange, der har oplevet traumer, ofte har svært ved at håndtere de intense følelser, der kan føre til selvdestruktiv adfærd eller undgåelse af relationer.

Når følelserne bliver uhåndterlige, kan mange klienter ty til forsvarsmekanismer som følelsesmæssig distance, vrede eller undgåelse af intimitet. ISTDP adresserer disse forsvarsmekanismer ved at hjælpe klienterne med at konfrontere de underliggende følelser, som de forsvarer sig imod. Gennem denne proces lærer de at regulere deres følelser på en sund måde og blive bevidste om, hvordan deres forsvar påvirker deres relationer. Dermed kan de begynde at bryde de destruktive mønstre, der har forhindret nærhed og tillid i deres relationer.

Et af de største skader, som traumer kan forårsage, er en gennemgribende mistillid til andre, især i tætte relationer. For klienter, der har fået krænket deres grænser, kan det være svært at føle sig tryg i relationer, og tilliden til både sig selv og andre kan være stærkt udfordret. ISTDP tilbyder et trygt terapeutisk rum, hvor klienterne kan udforske deres frygt og usikkerhed omkring intimitet og tillid, og gradvist begynde at genopbygge troen på, at sunde relationer er mulige.

Målet med ISTDP er ikke kun at bearbejde tidligere traumer, men også at støtte klienterne i at udvikle nye måder at relatere til andre på. Dette indebærer at lære at kommunikere behov og grænser mere direkte og konstruktivt, samtidig med at de opbygger modet til at åbne op for nærhed og intimitet igen. 

For mange, der har oplevet traumer, kan ISTDP være en vej til at genvinde kontrollen over deres egne følelser og relationer og dermed opnå en større følelsesmæssig frihed og stabilitet.

På denne måde giver ISTDP ikke blot mulighed for at bearbejde de traumer, der har formet klientens følelsesliv, men også redskaber til at skabe stærkere og mere tilfredsstillende relationer fremadrettet.

Når fortiden bestemmer og former vores partnerskab

Når man bærer på senfølgerne af seksuelle overgreb fra teenageårene, kan fortiden påvirke nutidens relationer på en dybtgående måde. Gamle sår og traumer kan skabe afstand og hæmme evnen til at åbne sig for en partner. For mange, der har oplevet overgreb, er tillid ikke længere en selvfølge, og intime relationer kan føles som en uoverstigelig udfordring.

At genopbygge tillid og intimitet efter overgreb

Når man bærer senfølgerne af seksuelle overgreb fra teenageårene, føles det ofte som en konstant indre kamp, hvor gamle sår kan hæmme evnen til at skabe trygge og nære relationer i voksenlivet. Mange ofre kæmper med en dyb frygt for sårbarhed, hvilket kan gøre det næsten umuligt at åbne sig for en partner. Det, der for mange er en naturlig proces – at danne tillid og intimitet – kan for traumatiserede individer føles som en overvældende udfordring.

Tillid, som ellers kan føles som en selvfølge, bliver for dem en kompleks og sårbar proces. Når man har oplevet overgreb, kan tilliden til både sig selv og andre være brudt. Usikkerheden og frygten for at blive såret igen kan lede til undgåelse af tætte relationer eller konstante forsøg på at beskytte sig selv mod potentiel smerte. Mange oplever, at forsvarsmekanismer som følelsesmæssig distance, mistænksomhed eller kontrolbehov bliver dominerende i deres forsøg på at navigere i relationer.

Spørgsmålet om, hvordan man genopbygger tillid og åbner sig for nærhed igen, er komplekst. Processen kræver tid, støtte og ofte terapeutisk hjælp for at bearbejde de dybereliggende følelser, der knytter sig til overgrebet. Gennem terapi kan man begynde at afdække de forsvarsmekanismer, der blev nødvendige for at overleve, men som nu hæmmer muligheden for at skabe ægte forbindelser med andre. Ved langsomt at opbygge en ny forståelse af sig selv og sine følelser kan ofre for overgreb gradvist begynde at finde modet til at være sårbare og genopbygge tilliden til både sig selv og deres relationer.

Genopbygning af seksuel intimitet efter traumer

Seksuelle dysfunktioner, som mange oplever efter at have været udsat for overgreb, går ofte langt dybere end fysiske problemer. Det handler sjældent kun om fysiologi, men om en kompleks sammenblanding af traumer og følelsesmæssige blokeringer, som kan påvirke både lysten til sex og evnen til at nyde det. Manglende interesse for sex, smerte under samleje eller problemer med at opnå orgasme kan alle være symptomer på et dybtliggende traume, som kroppen og sindet forsøger at beskytte sig imod. I stedet for at kunne være til stede i den seksuelle oplevelse, kan personer, der har været udsat for overgreb, opleve flashbacks, angst eller følelsesmæssig afstand i intime situationer.

Dette kan gøre seksuelle oplevelser forbundet med frygt, skam eller følelsen af at miste kontrollen, hvilket kan føre til en ond cirkel, hvor selve tanken om sex bliver ubehagelig eller skræmmende. For mange bliver den fysiske krop et sted, hvor traumerne er gemt, og enhver berøring eller seksuel intimitet kan udløse en række ufrivillige forsvarsreaktioner – både fysisk og mentalt.

Disse seksuelle dysfunktioner kan føre til misforståelser i parforhold, hvor partneren måske ser problemerne som fysiske eller som manglende interesse, mens det i virkeligheden ofte er den følelsesmæssige skade fra overgrebene, der står i vejen. De følelsesmæssige barrierer kan være næsten umulige at overvinde uden terapeutisk hjælp. Traumer har en evne til at lagre sig i kroppen, og uden at få bearbejdet de dybereliggende sår kan det være svært at få adgang til seksualiteten på en sund og tryg måde.

Terapeutiske tilgange som ISTDP kan være med til at hjælpe personen til at bearbejde de uforløste følelser, der ligger bag dysfunktionerne. Ved at arbejde med de traumer, der er forbundet med kroppen og seksualiteten, kan klienter langsomt begynde at genetablere kontakten til deres egen krop, genvinde tilliden til deres partner og, over tid, begynde at opleve seksuel nydelse og nærhed igen.

Når overgrebets skygger former vores forhold

For personer, der har oplevet seksuelle overgreb, kan depression og angst kaste lange skygger over deres relationer. Overgrebet efterlader dybe spor, som ofte manifesterer sig som en konstant frygt for at gentage tidligere traumer. Denne angst kan udløse jalousi, et stærkt kontrolbehov eller en vedvarende søgen efter bekræftelse fra partneren – alt sammen drevet af en underliggende frygt for at blive svigtet eller såret igen. Frygten for at blive forladt eller ikke være god nok kan fylde så meget, at det bliver svært at stole på relationens tryghed og stabilitet.

Samtidig kan depressionen, der ofte følger i kølvandet på et overgreb, få offeret til at trække sig følelsesmæssigt væk fra partneren. Den dybe sorg og følelsen af at være ødelagt eller uønsket kan skabe en barriere, der gør det svært at åbne sig for nærhed. Dette kan føre til, at personen distancerer sig både fysisk og følelsesmæssigt, hvilket i længden kan skabe en betydelig afstand i forholdet. For mange bliver det en kamp mellem et ønske om intimitet og en samtidig frygt for at blive såret igen – en dobbelthed, som ofte kræver terapeutisk hjælp for at forløse.

Når indre storme truer forholdet

Selvskadende adfærd og selvmordstanker kan være en del af den daglige virkelighed for ofrene. Disse mørke tanker kan føles som en konstant storm, der hele tiden truer med at bryde igennem og ødelægge ethvert forsøg på at opbygge og opretholde et stabilt forhold. For partneren kan det være svært at forstå, hvordan man navigerer i disse følelsesmæssige storme, især når kommunikationsvanskeligheder og konflikter næsten synes uundgåelige.

Når traumer ligger under overfladen, kan det blive svært at håndtere følelser som vrede og frustration på en sund måde. Vrede, der måske i virkeligheden stammer fra dyb smerte og uforløst sorg, kan føre til uforudsigelige udbrud eller total tilbageholdenhed. Det bliver ofte en kamp at finde den rette balance mellem at udtrykke sine følelser ærligt uden at lade dem eskalere til destruktive konflikter. For mange kræver det tid og støtte – både fra deres partner og professionel hjælp – at finde måder at navigere gennem disse storme og lære at kommunikere på en måde, der både tillader følelsesudtryk og bevarer relationens integritet.

Når frygten for afvisning skaber afstand

Frygten for afvisning kan resultere i en yderligere afstand mellem partnere, enten ved at undgå dybe følelsesmæssige forbindelser eller ved at blive overdreven afhængig af partneren for sikkerhed. Ødelagte grænser kan føre til problemer med at kommunikere egne behov klart eller at tillade en partner at overskride ens grænser.

Og endda, når vi tror, at vi har lagt fortiden bag os, kan visse situationer eller adfærd fra en partner uventet reaktiverer gamle traumer, hvilket skaber intens følelsesmæssig smerte og forstyrrelse i forholdet.

Det er ikke altid let at navigere i disse komplekse følelser, men parterapi og individuel terapi kan være en vej til at bearbejde traumerne. Ved at finde støtte og udvikle sunde relationelle færdigheder kan par begynde at forstå og håndtere de dybtliggende følelser, der stammer fra fortidens traumer. Terapeutisk støtte kan være den nødvendige hjælp til at finde vej tilbage til et sundt og meningsfuldt forhold.

Hvordan du kan støtte en ung efter et overgreb: 10 praktiske råd

1. Lyt uden at dømme: Det vigtigste, du kan gøre, er at lytte opmærksomt og uden at afbryde. Lad den unge tale om deres oplevelser i deres eget tempo. Undgå at dømme eller stille spørgsmål, der kan virke anklagende, som fx "Hvorfor gjorde du ikke noget?"
    
2. Anerkend deres følelser: Bekræft, at det er normalt at føle skam, skyld, frygt eller vrede efter et overgreb. Sig ting som: "Det er okay at føle, som du gør. Det er ikke din skyld." Denne form for anerkendelse kan hjælpe med at reducere følelsen af isolation og skam.
    
3. Vær tålmodig: Helingsprocessen kan tage lang tid. Den unge kan have op- og nedture, og det er vigtigt at være der for dem, også på de svære dage. Giv dem tid og rum til at bearbejde traumerne, og pres dem ikke til at "komme videre."
    
4. Søg professionel hjælp: Det er vigtigt, at den unge får adgang til terapeutisk støtte fra fagfolk, der har erfaring med at arbejde med seksuelle overgreb. En psykolog eller terapeut kan hjælpe med at bearbejde traumerne på en sund måde.
    
5. Vær opmærksom på fysiske og psykiske tegn: Efter et overgreb kan den unge udvikle symptomer som angst, depression, søvnproblemer eller fysiske symptomer som hovedpine eller mavesmerter. Vær opmærksom på ændringer i adfærd og helbred, og opfordr dem til at søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
    
6. Støt dem i at genetablere kontrol: Ofre for overgreb kan føle sig magtesløse. Hjælp den unge med at tage små skridt mod at genetablere følelsen af kontrol i deres liv. Dette kan være alt fra at træffe små beslutninger i hverdagen til at finde aktiviteter, der giver dem en følelse af styrke og selvstændighed.
    
7. Undgå at overbeskytte: Det er naturligt at ville beskytte den unge, men for meget overbeskyttelse kan få dem til at føle sig endnu mere hjælpeløse. Giv dem plads til at genvinde deres selvstændighed, men vær til stede som en støtteperson.
    
8. Tal åbent om grænser og samtykke: Hjælp den unge med at forstå, at det er vigtigt at sætte grænser og lære, hvad samtykke betyder. At have sunde samtaler om grænser kan hjælpe med at genopbygge deres selvværd og give dem redskaber til at navigere i fremtidige relationer.
    
9. Vær opmærksom på din egen reaktion: Din egen følelsesmæssige reaktion kan påvirke, hvordan den unge oplever situationen. Hvis du er vred, ked af det eller føler skyld, så prøv at bearbejde disse følelser et andet sted, så den unge ikke føler sig ansvarlig for din reaktion.
    
10. Søg også støtte til dig selv: At støtte en person, der har oplevet et overgreb, kan være følelsesmæssigt belastende. Det er vigtigt, at du også passer på dig selv og søger støtte, så du kan være en stabil og pålidelig støtteperson for den unge.